Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Arkivnissen Arkibald

Arkivnissen Arkibald


Ethvert arkiv har en arkivnisse. Vores hedder Arkibald, og til dagligt bor den på loftet i det gamle rådhus på Stationsvej, men her i december kravler den op i kikkenborgen - det lille udkigstårn på taget, hvorfra den holder øje med, om juleforberedelserne er i gang.

Arkivnissen kan godt huske den dag i 1934, da man for første gang hængte granguirlander, med juleklokker forsynet med byvåbenet, op tværs over Kongevejen i Dragør. Det brød den sig ikke om!

Nissen er jo flere hundrede år gammel, så den husker langt tilbage og mindes, hvordan julen var i gamle dage.

Dengang slagtede mange selv en gris til jul, og lavede blodpølse og flæskestege til at spise i højtidsdagene. En hel del af Dragørs gæs endte deres liv hos bageren, for han havde en ovn, der var stor nok til at stege dem i.

Gårdmandskonerne i Store Magleby havde vældigt travlt op til jul - så travlt, at nogle sågar var nødt til at købe julesmåkagerne, for der var slet ikke tid til at bage dem selv.

Hele december skulle der jo køres ekstra mange grøntsager ind til torvet, så københavnerne kunne få rødkål og rødbeder på julebordet.

Læs mere om julen på vores temasider


Denne side er sidst opdateret: 14 | 04 | 2014
 
Søgning


Søg