Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

50 år på tværs

Forside af bogen "50 år på tværs". Tværpolitisk Forening i Dragør 1962 - 2012


Der er skrevet meget om Dragørs og Store Maglebys ældre historie, men den lokalhistoriske litteratur er mere sparsom, når det gælder beskrivelsen af det sidste halve århundrede. Desuden optager den politiske historie kun ganske lidt på Dragør Lokalarkivs hylder. Tværpolitisk Forenings 50 års jubilæum i 2012 er derfor en god anledning til at råde bod på dette.

Da Dragør Lokalarkiv blev opfordret til at medvirke ved Liste T’s jubilæum, var det naturligt, at arkivets bidrag ikke bare blev en beskrivelse af listens og foreningens indre liv, men af det halve århundrede, hvor jubilaren har været repræsenteret i kommunalbestyrelsen i Dragør.

jubilæumsskrift kan derfor både læses som en kavalkade over nogle af de sager, der har skabt politisk debat i Dragør og som historien om én af de politiske bevægelser, der har præget den altid debatlystne befolkning i Dragør Kommune.

Jubilæumsskriftet udkommer tilfældigvis i samme år, som arkivet markerer sit eget 50 års jubilæum. Det var dog ikke Liste T, der grundlagde Lokalarkivet, men det opstod på baggrund af de samme gode intentioner om at bevare Dragørs særlige historie og beskytte det historiske miljø i byen, som i gennem mange år har været en del af Liste T’s program.

Liste T har ved flere lejligheder haft lokalhistoriske indslag ved sine møder og arrangementer, og da foreningen fejrede sit 40 års jubilæum, foregik det i arkivets lokaler på Stationsvej.

Efter at Jørgen Rosschou, der var Liste T’s første medlem af kommunalbestyrelsen, døde, blev hans scrapbøger overladt til Lokalarkivet. De har siden været en væsentlig kilde til arbejdet med kommunens nyere historie – og et vigtigt kildemateriale til "50 år på tværs".

Læs et uddrag af ét af bogens første kapitler her.

Bogen om Tværpolitisk Forening kan købes i Dragør Lokalarkiv. Den koster 150,00 kr.

Denne side er sidst opdateret: 13 | 03 | 2012
 
Søgning


Søg