Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Toldergade

Toldergade er navnet på Kongevejens sidste stykke på omkring 50 meter fra Neels Torv til havnen.

Toldergade hed tidligere Toldbodgade, fordi byens toldbod i middelalderen lå ved havnen, for enden af vejen.

Toldstedet har været placeret netop hvor trafikken til og fra havnen kom forbi, og måske lå det overfor Strandhotellet, ved hjørnet af Toldergade og Strandstien.


I gaden ligger ganske få ejendomme. På den sydlige side lå tidligere ”Kongevejsgården” (Kongevejen 18), og byens gamle kro, det nuværende Dragør Strandhotel (Strandlinien 9). På nordsiden ligger hovedbygningen til ”Dragørgård” (Toldergade 4) samt ejendommen "Blå Hane" (Toldergade 6).

Tidligere kaldtes gaden Mellem Gårdene, fordi den løb mellem de to bondegårde.
Denne side er sidst opdateret: 22 | 12 | 2013
 
Søgning


Søg