Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Amagernavne

Amager har et ret særpræget navnestof, både i selve navnene og i opbygningen af personnavne. Vi oplever for det meste navnene gennem optegnelser foretaget af præster, degne, birkedommere og andre udefra kommende personer, der kunne være temmelig bedrevidende, uden respekt for lokale traditioner.

Ind imellem giver nogle pudsige misforståelser dog et lille indblik i, hvad folk egentlig sagde. Når en ny præst tiltrådte, varede det oftest et par år, før han forstod at skrive en ordentlig identifikation af de personer, han døbte, viede og begravede.

Da der i hvert bysamfund oftest var flere personer af samme navn, gav man dem tilnavne efter håndtering, oprindelsessted eller andet, og disse tilnavne kunne blive hængende over flere generationer eller ende som slægtsnavne (eks. Kurvemager).

En Dragør-skipper kunne således sagtens hedde Snedker eller Bødker, selv om man skulle nogle slægtled tilbage for at finde en sådan. Det hjælper ikke så meget, at præsten noterer, at den ene forlover er brudgommens svoger, skipper Peder Pedersen, når den pågældende havde to svogre, der hed Peder Pedersen og var skippere, men med hver sit tilnavn.

Der er flere eksempler på, at det er moderens slægtsnavn, der kører videre, selv om faderen også havde et sådant; i et af disse eksempler omtales børnene i flere årtier snart med faderens navn Tækker, snart med moderens navn Gjørtler, og Gjørtler vinder, måske fordi der samtidig var en anden og mere fremtrædende Tækker i byen.

En anden variant var, at hvis for eksempel Jan Jansen og Jan Palmsen havde sønner Jansen og med samme fornavn, blev der hægtet en stump af faderens efternavn på, så sønnerne blev kaldt henholdsvis Jansen Jans og Jansen Palm. Nogle faste slægtsnavne opstod på denne måde.

I det flersprogede miljø bliver Bacher somme tider til Bager, Brouwer til Brygger, Cuyper til Bødker, Wielman til Hjulmand o.s.v., men omvendt kunne en udefra kommende, der var smed, begynde med at blive kaldt dette, hvorefter folk efterhånden troede, at han faktisk hed Schmidt.

Et af de mere underlige eksempler er en bomuldsvæver Jørgen Nielsen, der hele livet blev kaldt Aagerup efter den bebyggelse, han stammede fra, men i skifteprotokollen bliver til Jørgen Nielsen Væver. 

Tilflyttere fra Sverige fik omgående navnet fordansket, hvis det var muligt, men man kan undertiden gennemskue, at et skånsk stednavn har været hægtet på og senere er forkortet, som Kämpinge til Kjempe.

I gårdmandskasten kører slægtsnavne som Buur, Bacher og Raagaard i begge sogne. På grund af opkald er der en tendens til, at gårdmænd med helt samme navn og omtrent samme alder optræder samtidig, så man skal være forsigtig med oplysninger om, at en person tjener hos gårdmand N.N., uden at landsbyen også nævnes.

Det kan næppe undre, at de nederlandske navne blev stavet anderledes i Tårnby kirkebøger, hvor det sproglige kendskab måtte forventes at være mindre, men variationen i Store Magleby over tid er betydelig. Lille Marie er først Maritje, derefter Martien eller Martjen, så Marchen, i Tårnby Marken. Katrijn går over Trijn til Trein eller Trejn. Nogle, der er døbt Trein, kalder sig Trine og omvendt.

Et særligt problem er navne med ij, ofte skrevet ÿ. Dansk y blev i ældre tid oftest skrevet ÿ, men i nederlandsk er ij og ÿ det samme og udtales "ej", hvorfor man kan se nogle præster skrive Ysbrandt og Eisbrandt for Ijsbrandt, og Vejbrandt for Wijbrandt. Emsige skolelærere efter år 1800 har fået banket ind i eleverne at skrive Isbrandt og Wybrandt eller Wibrandt (og Sybrandt for Zijbrandt), men den mest korrekte måde at transskribere ÿ i nederlandske navne må for nutidige danskere være ij, for at indikere udtalen.

Cornelius (Cornelis) har kælenavnformen Crilles (Chrilles, Krelis, Krells, etc.). I Store Magleby anvendtes de to former rask væk om den samme person. Undtagelsen er en periode, hvor sognefogden og gårdejeren på den anden side af Hovedgaden hed det samme, da havde sognefogden monopol på Cornelius, og genboen måtte finde sig i udelukkende at hedde Crilles.

Kælenavneformen af Lijsbeth (Leisbeth) er Leise, og Leise har måske nok været almindelig i dagligsproget i 1800-tallet, men der er ikke nogen døbt Leise før 1910, og det var endda et barn af udensogns ophav.

Pigenavnene Rainou (Rano) og Mainou (Mano) brugtes i Dragør og Kastrup og ellers ikke. Drengenavnene Bastian og Jochum samt pigenavnene Svendborg og Øllegård forekom i Tårnby, men ellers ikke. Det siges, at fru Heiberg aldrig nåede længere ud på Amager end til Tårnby, og hendes sømand "Jokum" tyder på, at det er rigtigt.

I 1700-tallets Tårnby hed Hans Jensens pige Ane Hansdatter, lige som i de fleste danske sogne, men i Dragør ville hun hedde Ane Hans Jensens, i daglig tale Ane Hanses. Endelsen -datter var for udenbys kvindfolk. Om de hollandsksprogede sagde -dochter, er tvivlsomt.

I 1771 kom en kongelig forordning for Slesvig Stift, hvorefter der skulle indføres faste slægtsnavne, og pigerne skulle hedde -sen. På grund af Struensees fald blev det samme ikke indført i Kongeriget. 1786 tiltrådte en ny præst i Store Magleby, fra Broager, som tilsyneladende ikke vidste, at forordningen ikke gjaldt her, og så begyndte menigheden at blive lige så kreativ med navnestrukturen, som resten af landet blev efter 1828.

Hvis Jacob Pietersen får en søn Hans, kan han være døbt Hans Jacobsen Pietersen, og kan derefter findes som Hans Jacobsen, Hans Pietersen, Hans Jacob Pietersen og Hans Jacobsen Pieter. Hvis Gerdt Corneliussen Bacher har en datter Trein, vil bruttoudgaven være Trein Gerdt Corneliussen Bachers og varianterne Trein Gerdts, Trein Gerdt Bachers, Trein Gerdt Corneliussens, eventuelt glemmes det afsluttende -s i disse former, og omtales hun i Tårnby kirkebog, hedder hun Trein Gerdtsdatter eller Trein Bacher. Udefra kommende kvinder, der blev accepteret, fik deres navne ommøbleret efter samme retningslinier. Johanne Sophie Elisabeth Lochmann fra København, datter af Johan Christopher Lochmann, kom således lokalt til at hedde Johanne Sophie Elisabeth Christopher Lochmanns, og Marchen Crillesen, født i Sundbyvester 1842 og døbt i Tårnby, kom som gårdmandskone i Store Magleby til at hedde Marchen Crilles Jansens.

Et mere spøjst eksempel er, at i 1839 blev en søn fra den nuværende museumsgård i Store Magleby gift med Niels Pittersens datter Kirsten Nielsdatter fra Sundbyvester og bosat på en gård i Sundbyøster. Resten af livet blev hun omtalt som Kirsten Niels Pitters, uanset at de boede langt fra Store Magleby.

1828 blev der så indført en lignende forordning i Kongeriget, og den skulle selvfølgelig modarbejdes, især afskaffelsen af -datter. Hvis man nærlæser Store Magleby Sogns folketælling 1834, kan man se på penneføringen, at den lærervikar, der optalte Dragør nordre skoledistrikt, har udført et propert værk og gengivet navnene, som han havde hørt dem, men at han efterfølgende er blevet tvunget af læreren fra søndre distrikt, der også var af udensogns oprindelse, til at tilføje "datter" til alle hunkønsvæsener. I farten er det også gået ud over et par hankønsvæsener.



Herunder er en liste over nogle af de særlige Amager-navne, og deres forskellige variationer:

ADRIAN
ADRIANE
AELTH
AFF
 Afh=AFF
 Agathe=AGTH
 Agda=AGTH
AGTH
 Agnete=AGTH
 Ahf=AFF
AHLT
 Alheit=AHLT
ANDERS
 Andreas=ANDERS
 Ane=ANNA
ANNA
 Anne=ANNA
 Arian=ADRIAN
 Ariene=ADRIANE
  Auscher=OUSCHER
Ave=AFF

BERENT
 Beritte=BIRGITTE
 Bernth=BERENT
 Berte=BIRGITTE
BIRGITTE
 Birte=BIRGITTE
BODIL
 Boel=BODIL
 Bohle=BODIL
 Byrre=BØRGE
 Bærenth=BERENT
BØRGE

CARL
CARSTEN
 Casten=CARSTEN
CATHARINE
 Cathrine=CATHARINE
 Chirstine=KIRSTEN
 Chistine=KIRSTEN
CHRISTEN
 Christian=CHRISTEN
CHRISTIANE
 Christine=CHRISTIANE eller KIRSTEN
CLAES
 Claus=CLAES
CORNELIS
CORNELIUS=CORNELIS
 Crelis=CORNELIS
 Crilles=CORNELIS
Diderich=DIRCH
DIRCH
 Dirk=DIRCH
DORTHE
 Dorothea=DORTHE
 Dreutje=DORTHE
 Druidje=DORTHE
DUIF
 Duyf=DUIF

EDVARD/EVERT
 Egbert=EDVARD
 Eggebert=EDVARD
 Ehm=EM
 Eibert=EDVARD
 Eisbrandt=ISBRANDT
 Elen=ELLEN
 Elene=ELLEN
ELISABETH
ELLEN
 Ellene=ELLEN
 Elne=ELLEN
 Elsebeth=ELISABETH
EM
 Emma=EM
 Emme=EM
ESBEN
 Esbørre=ESBEN
 Espen=Esben
EVERT/EDVARD

Freck=FREDERICH
FREDERICH
 Frerick=FREDERICH
 Friderich=FREDERICH

Geert=GERDT
 Geerthe=GERTE
 Gerd=GERTE
 Gerde=GERTE
GERDT
 Gerrid=GERDT
 Gerrit=GERDT
GERTE
 Gertrud=GERTE
 Gior=JOOR
 Grete=GRITH
 Griet=GRITH
GRITH
GUNDEL
 Gundil=GUNDEL

HELE
 Helene=HELE
 Heinrich=HENRICH
HENRICH
 Hendrik=HENRICH
 Hill=HELE

Iffuer=IVAR
ISBRANDT
IVAR
 Iver=IVAR

Jochim=JOCHUM
JOCHUM
JOEN
 Johan=JOEN
 John=JOEN
 Jonas=JOEN
 Joon=Joen
JOOR
 Jord=JOOR
 Jurgen=JØRGEN
 Jürgen=Jørgen
JØRGEN

KAREN
 Karl=CARL
 Karne=KAREN
 Karsten=CARSTEN
KIRSTEN
 Kirstine=KIRSTEN
 Krilles=CORNELIS
 Kristian=CHRISTEN

LARS
 Laurens=LARS
 Laurids=LARS
 Laydow=LOYDOW
 Leisbeth=LISBETH
 Leudou=LOYDOW
LISBETH
 Loidu=LOYDOW
LOYDOW
LUCIE
 Lutze=LUCIE
 Lysbeth=LISBETH

Magdalene=MALENE
MAINOW
 Majno=MAINOW
MALENE
MARCHEN
MARCHUS
MAREN
 Margareta=MARGRETHE
MARGRETHE
 Margridt=MARGRETHE
 Maria=MARIE
MARIE
 Maritje=MARCHEN
 Markus=MARCHUS
 Marne=MAREN
 Marten=MORTEN
 Martiken=MARCHEN
 Martjen=MARCHEN
 Mary=MARIE
 Maynou=MAINOW
MOGENS
 Mons=MOGENS
MORTEN

NEEL
 Nele=NEEL
NICOLAJ
 Nicolaus=NICOLAJ
 Niel=NEEL
 Nielle=NEEL
 Nikolaj=NICOLAJ
 Nille=NEEL

Ohle=OLE
OLE
 Oluf=Ole
OUSCHER

Peder=PIETER
 Peer=PIETER
 Per=PIETER
 Peter=PIETER
PIETER
POUL
 Povel=POUL

Ragnu=RAINOW
RAIER
RAINOW
 Ranu=RAINOW
 Rayer=RAIER
 Raynow=RAINOW
 Reier=RAIER
 Reyer=RAIER

SACHARIAS
 Sads=SAS
SAS
 Sasse=SAS
SENE
Seybrecht=SIBRECHT
SIBRANDT
SIBRECHT
SIDSE
 Sidsel=SIDSE
SIGNE
 Sigvard=Sivert
SILLE
SIMON
 Sinne=SIGNE
SIRE
SIVERT
 Size=SIDSE
 Steffen=STEPHEN
 Stephan=STEPHEN
STEPHEN
 Suen=SVEND
SVEND
 Sybrecht=SIBRECHT
 Symon=SIMON
 Søfren=SØREN
SØREN
 Sørn=SØREN
 Søvrin=SØREN

Teunis=TØNNES
THEIS
 Throne=TROEN
 Thryn=TREIN
 Thys=THEIS
 Ties=THEIS
TREIN
 Trine=TREIN
 Troels=TRUD
TROEN
 Trolle=TRUD
TRUD
 Truen=TROEN
 Truels=TRUD
 Truid=TRUD
 Truve=TRUD
TØNNES
 Tønnies=TØNNES

WIBRANDT
WILLEM
 Villum=Willem
 Wilm=WILLEM
 Wybrandt=WIBRANDT

Ysbrandt=ISBRANDT
Zacharias=SACHARIAS
 Zene=SENE
 Zibrandt=SIBRANDT
 Zidse=SIDSE
 Zille=SILLE
 Zire=SIRE
 Zybrandt=SIBRANDT

 

Denne side er sidst opdateret: 15 | 11 | 2007
 
Søgning


Søg